fredag den 17. oktober 2014

Fra gammel kommode til nyt legekøkken.

Jeg har længe gået med ideen til et legekøkken til Bassen. Et år før hun blev født købte jeg en kommode i en genbrug, ikke en særlig pæn kommode, men vi skulle bare bruge noget i gangen til mandens arbejdstøj, og den her kommode var billig billig. Efter vi er flyttet i hus, har denne kommode så ikke den funktion mere, da vi jo har fået bryggers til den slags opbevaring. :-D
Så derfor tænkte jeg i sommer at nu var det tid til den fik nyt liv. 
Jeg fjernede de 3 nederste skuffer og gik så ellers i gang med grunder og polyfylla. Se selv hvorfor.

Det krævede et par omgange med hvid maling.

Men hvid det blev den.

 Så er jeg jo så heldig at være udstyret med en mand der føjer mig i mine til tider små skøre påfund, så når jeg siger jeg gerne vil have en skillevæg og to hylder til højre, så er det jo det jeg får. 
Og Lydia ville bare så gerne hjælpe sin far med at save. Måske ikke det nemmeste, men de klarede det og jeg ved at tøsen i hvert fald hyggede sig.

Så var min ide at hylderne skulle tapetseres, der skulle en lille vask i, en vandhane og to kogeplader. Og der er altid rart med både en stor og en lille hjælper. Ikke at den lille altid gør det vildt meget nemmere. Men det var hyggeligt.




 
Så er vi næsten ved at være der, benene kom af, jeg fik bestilt en ovnlåge. "Glasset" i ovnlågen er fra en af de billige ikea rammer og er vel egentlig bare tyk plastik. Den grønne maling er en gammel rest, det samme er tapet og faktisk også den hvide maling. Den sølv er fra spray, det er utrolig nemt at arbejde med. Man skal bare holde god afstand og give mange lag, så man undgår at det løber.
Det var dog en anelse sværere at klippe i den tykke plastik til ovnlågen, men det lykkedes og jeg bruge en limpistol til at lime glasset fast med. 

Ovnlågen er sat fast med to hængsler og en skabs magnet. 

De sorte kogeplader er malet med tablelak, da det lige var den type sort maling jeg havde. Vi synes selv det endelige resultat er blevet ret godt. Og der bliver lavet kaffe og kage til mor dagligt. 




Nu er tanken så at mor her skal have hæklet grydelapper og viskestykke. Mon ikke det ender med at blive en adventsgave. :)