mandag den 29. juli 2013

Hvor pinligt!

At der går SÅ lang tid imellem mine indlæg. Altså!! Den ene dag har bare taget den anden og der er bare sket så meget.
Om en uge bliver Bassen et år, hvor er det år lige blevet af, synes jo det var i går hun kom ind i vores liv. Men det er det bare ikke. Det er snart et år siden og der er sket meget på det år. Vi blev forældre, solgte en lejlighed, bor hos svigermor, har købt hus og nu har vi også snart fejret Lydias første fødselsdag.
Huner begyndt at give babykys, med åben mund, savl og hele pibetøjet! Delisch!

Hun har fundet glæden ved at komme ALT, simpelthen ALT io munden. Tiltider ser det mere komisk ud end andet!

Hun har endelig, langt om længe, fundet glæden ved sin barnevogn. Og hun er blevet så god til at sove én lur i den dagligt. Og kun en lur, for sæt nu hvis hun gik glip af noget. Det ville være forfærdeligt! Men hun holder da heldigvis brændeskuret selvskab et par timer dagligt.


I lang tid skreg hun når hun så gyngen! Hvorfor vides ikke, for pludselig en dag, var den bare yndlings, og nu kan hun bruge halve timer på at gynge frem og tilbage. Til stor glæde for hendes forældres rygge, som får en velfortjent pause, når bassen er i gyngen, for når ikke hun er det, så skal der gåes, med mor eller far og to fingre!

Og når vi så er ude at går, hvis ikke hun styrer direkte mod gyngen, ja så styrer hun direkte mod jordbærbeddet. Der gik ikke længe før hun var helt sikker på hvilken retning det var. Det har efterhånden kostet noget tøj. Vi kan anbefale vanish, det tager det meste. Også jordbærepletter!

Venner har hun også fået. Eller det vil sige påduttet, af mødrene, også må ungerne jo bare finde ud af at enes. :-) Er det ikke sådan det foregår.




Der er varmt her i Hou, så vi har fundet bassinet frem. Endnu en yndling, for vand, det hitter, big time.


Dog er hun noget skeptisk når vi besøger det store hav, det er lidt farlig. Men alligvel også meget spændende. Og hun bliver så dejlig træt af en tur til havet. Bonus for mor og far. ;-)

 
 

Ballade Bassen. Hun vågner stadig tidligt. HVis klokken bliver mere end 5.15, så er det en god morgen. Så hun har to forældre der gruer for når tiden skal skrues en time tilbage!! Puuuuuhhhh det bliver hårdt og lidt af en kamp! Jeg stemmer for vi afskaffer det pjat. :-P


Endelig er min gode veninde Mia blevet mor, til en lækker "lille" veninde. Så der har også været fart på strikkepindende. Sådan går det jo når man beslutter sig for at strikke et tæppe, til den lille nye verdensborger. Men tæppet blev færdig til tiden og moren blev meget glad. Og det er jo det vigtigste!
Jeg nåede endda at strikke to huer og hækle en barenvognsranke. Så helt langsom har jeg ikke været. At Selma så også lige gav mig en uge mere, det hjalp gevaldigt.



Ellers er det sidst nye at vi endelig har fundet HUSET! Som vi overtager til November. Behøver jeg nævne vi GLÆDER os! Det bliver bare så godt.

God aften til alle og jeg vil gøre mit bedste for at der IKKE går næsten 3 mdr mellem de næste to indlæg. :-D