Slyngelstuen.

Jeg har altid troet at en barnevogn bare var sagen for små rollinger. Men altså åbenbart ikke alle synes om at ligge der og hygge sig, putte sig og sove. Vores gjorde i hvert fald ikke. Og hvad fanden gær man så, når ens lille bitte guldklump bare under ingen omstændigheder vil ligge for sig selv i løbet af dagen?? Når man tænker, fedt nu sover hun tungt, ligger hende ligeså stille fra sig på sofaen, selvfølgelig i en vinkel magen til den hun kom fra, stablet op med puder, tæpper og jeg skal komme efter dig, svøbt i dynen, så hun ikke mærker den "kolde" sofa. Lister ud på toilet fordi blæren er ved at sprænge, maven rumler og egentlig er man også lidt tørstig. Skynder sig alt hvad man overhovedet kan, men inden man har tisset færdigt, har tøsen opdaget hun ikke længere er i sin mors trygge favn og stikker i et skrig med det samme, sådan et fuck jeg er blevet forladt skrig. Og det derefter tager en lille time at overbevise det her lille væsen om at nej, du er ikke blevet forladt, mor er lige her og det ville være så godt for dig med en lille lur.
Kan du se scenariet for dig?? Efter en måned og mange tabte kilo siden fødslen bliver man altså en anelse desperat, det ville jo også være rart at komme lidt ud af lejligheden og sofaen.
Så fandt jeg ud af der var noget der hed slynger og vikler. Havde jo godt set de der bæreseler, men jeg havde også læst hvor lidt tid de egentlig måtte sidde i den som helt små, og tyve minutter er sgu ikke lang tid.
Så derfor fik jeg anskaffet mig en strækvikle og brugte timer på youtube, for at finde ud af hvordan de 5 meter stof kunne give mig lidt frihed bla til at få lidt mad indenbords i løbet af dagen.
Jeg ville sådan ønske der var en der havde hjulpet mig i gang. Jeg havde endda betalt mange penge for det. Men det eneste jeg fandt v ar i København, og der er sgu langt over fra det nordlige Jylland med en skrigeballon. Men jeg fandt ud af det. Og jeg fandt slyngeskolen.dk så da Nadia lavede en slyngevejleder uddannelse var jeg hurtig. Det skulle jeg da helt sikkert. Så det er jeg blevet og vil rigtig gerne hjælpe andre.

Jeg har lavet en Facebook gruppe, den hedder slyngevideoer, der ligger videoer af hvordan du bruger de forskellige slyngetyper. Det er også mere end i orden at stille spørgsmål. Jeg vejleder gerne så godt jeg kan.
Videoerne ligger også på youtube, du kan finde links i dette indlæg

http://detkreativefamilieliv.blogspot.dk/2014/08/slynger-vikler-og-det-at-bre-baby.html

Og kan i samle nogen stykker kommer jeg også gerne og demonstrerer. Hvis jeg har lang transport, vil der dog komme en pris ift hvad det koster mig at komme frem og tilbage. 2,5kr pr km.

Det er så lækkert og hyggeligt at bære sit barn på den måde. Vi elsker det og vil egentlig ikke bytte det væk for en barnevognstur. :-) Den er nemlig ikke så terrængående på en tur i skoven.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar